The Ellen Way

Udvikling, der skaber værdi

Hos The Ellen Group vægter vi uddannelse og udvikling af vores medarbejdere meget højt, så vi kan sikre vores kunder et grundigt og tilfredsstillende resultat. Vores engagement i både den enkelte medarbejders udvikling og kvaliteten af vores ydelser starter allerede ved rekrutteringen.

Når vi ansætter nye kræfter, er vores vigtigste opgave at give dem en varm velkomst og klæde dem godt på til de kommende arbejdsopgaver. Det sker gennem vores omfattende onboarding-program.

Tilrettelagt onboarding med fokus på kvalitet

Onboardingen starter allerede før, den nye medarbejder har sin første arbejdsdag. Op til den første dag vil den nye medarbejder få en mail eller -SMS, hvor de bliver budt varmt velkommen. De fire første uger vil derefter bestå af en grundig og udførlig oplæring i de kommende arbejdsopgaver, The Ellen Groups historie og værdierne bag vores måde at arbejde på.

Under onboardingen er der også et stort fokus på at oplære den enkelte medarbejder grundigt i de kommende arbejdsopgaver. Efter oplæringen vil der være en afsluttende prøve, som skal sikre, at vores kunder kan regne med den samme høje kvalitet i hver eneste rengøring.

Selvudvikling gennem trivsel

Hos The Ellen Group tror vi på, at vi kan komme rigtig langt med kvaliteten af arbejdet ved at sørge for, at vores medarbejdere trives med både arbejdsopgaverne og arbejdspladsen generelt. Vi ser det som en fornem opgave at sørge for, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde hver dag, så de altid er motiverede for at give den bedste service til vores kunder.